Ja, så sidder jeg her, en lørdag aften, og har endelig fået taget mig sammen til at blogge.
Det er efterhånden længe siden, ja har faktisk ikke gjort det siden efterskolen.
Jeg glædede mig så utroligt meget til at komme i gymnasiet, til at gå i en "rigtig" skole igen!
Så startede jeg, det var en god morgen, jeg havde styr på det hele, men lige da jeg steg af bussen, begyndte det at styrte ned! Omfg, jeg kunne dræbe der, mit glatte hår, var pludseligt ikke så glat mere, og mit pæne tørre tøj, var ikke så pænt og tørt mere. Det var frygteligt. Men den første skoledag endte faktisk ret okay, trods alt!
Anden dag på gymnasiet, da jeg kom hjem, havde jeg lyst til ALDRIG ALDRIG nogensinde at komme igen! Jeg ville ikke sætte mine ben i den klasse mere, og i mit hoved kørte der en masse tanker om at skifte klasse, lige gyldigt hvilken, bare en anden klasse.
Jeg havde det svært i nogle dage, og plus savnet til min kæreste og alt det gamle og vante, så havde gymnasiet pludselig nogle ret hårde odds.
Men så kom introturen, og introfeste, og jeg begyndte mere og mere at være mig selv, det var en kæmpe befrielse, og hvis jeg ikke var mig selv allerede der, skulle jeg så gå og være en anden de næste 3 år? ..
Ja nu lyder, det nok som om det er lææænge siden, alt det her skete, men det er jo knapt nok 3 uger siden. Men nu er jeg endelig begyndt at synes om det, sådan lidt i hvert fald, undervisningen er i hvert fald i top, og hvis alt andet er lort, er det det der holder mig oppe, hvor freaket det så end lyder!
Jeg savner efterskolen .. Jeg savner efterskole vennerne ..
Sommetider, ville jeg ønske jeg ku spole tiden tilbage, bare for en time, tilbage i de trygge,
og vante rammer, på Tommerup Efterskole, tilbage dertil hvor alt var godt, og hvis det ikke var, blev det ordnet med det samme.. Tilbage til alt det jeg savner nu!
Jeg ku sitere medinas sang : Det der gør mest ondt, er alt det jeg savner nu, det du giver videre nu, til en der ikke er mig!
